Spøger det – har du bange børn?
Vi voksne er ikke altid så åbne og modtagelige overfor det spirituelle, fordi vi igennem livet er blevet skolet til at ”der er ikke noget”. Derfor er det ikke alle, der har besøgende fra den åndelige verden i deres hus, som bemærker det. Og hvis vi gør, så kaster vi hurtigt tanken hen med, at der nok er én eller anden naturlig årsag til, at det banker på døren, bogen faldt på gulvet og det var sikkert manden, der glemte at lukke vinduet. Mere modtagelige er vores børn, og ofte ser, hører og opfatter de åndeverdenen næsten på lige fod med vores verden. I de husrensninger, som jeg indtil nu har foretaget, har det primært været børnene, der har været påvirket af gæsterne fra åndeverdenen. Børnene har talt om ”manden på trappen”, har ikke villet lege ovenpå eller være alene på deres værelser. Tilbagemeldingerne efter mine besøg er overvældende. Forældre beskriver, at deres børn har ændret markant adfærd, og nu både leger og opholder sig, hvor de ikke før ønskede at være alene.
Hvordan foregår en husrensning?
Når du har mig til at rense dit hus, bliver du mødt af en nærhed som forstår, at der sker noget, som er svært at forklare. Jeg respekterer den eventuelle frygt og frustrationer, som du/I måtte have over det I oplever, og jeg hjælper Jer til at få et roligt og trygt hjem igen.
Når jeg ankommer til dit hjem viser du mig rundt. Her bestemmer du selv, om du vil fortælle noget eller ej. Jeg opfanger historien i hjemmet og kontakter dem, som laver postyr hos Jer, inden jeg tager en snak med Jer om, hvad jeg oplever.
Efter en snak om hvorvidt der er nogen eller noget, der skal fjernes, starter jeg mit rensningsarbejde. Det foregår ved, at jeg igen går rundt i huset i de påvirkede rum og renser. Herefter fylder jeg huset med kærlighed, og sørger for, at det der er renset ud forbliver sådan.
♥ Kontakt mig, hvis du gerne vil finde ud af, hvem du deler hjem med, og vi finder en tid til, at jeg kommer og snakker med dem ♥
“Tak, for besøget hos os i tirsdags. Det var meget interessant. Efter du fjernede den dårlige energi fra min datters værelse, har hun leget rigtig meget med sit dukkehus, hvor du mærkede den lille skræmte, afdøde ”pige”. Det har min datter ikke gjort før, og hun var ovenpå hele onsdagen – også uden mig. Desuden har hun i dag selv berettet, at hun ikke behøver en voksen inde på værelset for at falde i søvn. Det er faktisk ret stort!”
Jens
“I dag har min mand sovet ovenpå i soveværelset, og han har ikke haft opvågninger, som han ellers plejer. Vores søn har leget ovenpå, på hans værelse nu i 2 timer (han er der stadig) med lukket dør, som han ellers aldrig plejer! Han har ikke kaldt, medmindre han har skiftet kanal på tv’et og ikke kunne finde kanalen igen. Og faktisk (hold nu fast) sagde han: “jeg vil faktisk gerne sove heroppe i nat”! Såh! Alt i alt, er der en forandring at mærke. Mange tak for besøget! Det var rigtig spændende.”
Lea